Experimentarium: Få rabat
20 procent rabat med LANGELANDSLINJEN
Sådan får du rabat
Rejser du med LANGELANDSLINJEN, kan du få 20 procent rabat, når du besøger Experimentarium. Rabatten gælder i op til syv dage og kan bruges af op til fem personer.
Det eneste, du skal gøre, er at fremvise færgebilletterne.
Oplev det sjove og lærerige Experimentarium: Et center for hele familien
Experimentarium ligger i Hellerup – lidt nord for København. Herinde finder du et 11.500 m2 Science Center i verdensklasse. Centeret er paradis på jorden for legesyge børn og -voksne. Her får nysgerrighed, viden og fantasi nemlig lov til at flyde. Book en billet til Experimentarium, og bliv klogere på naturvidenskab og teknologi – dine børn vil uden tvivl elske det.
Inde i Experimentarium kan du hver dag opleve talrige udstillinger og demonstrationer. Gå blandt andet på opdagelse i Lyslabyrinten, blæs kæmpestore sæbebobler, og mærk dine sanser på en helt ny måde i Sansetunellen. Du kan også opleve verdens første interaktive biograf. Her har du mulighed for at påvirke handlingen i filmen. Alt dette, og meget mere, kan du få fornøjelsen af at mærke på egen krop, når du booker en billet til Experimentarium.
Den interaktive biograf
I den interaktive biograf kan du og din familie selv deltage i filmens handling – glæd jer til at danse, surfe, hoppe og meget mere. Filmen tager cirka 20 minutter og må ses fra otteårsalderen.
Hovedbruddet
I udstillingen “Hovedbruddet” kan du nørkle med matematiske og logiske udfordringer i rolige omgivelser. Herinde bliver du mødt af gåder og drilske opgaver i forskellige sværhedsgrader. Fælles for opgaverne er, at de kræver tålmodighed og koncentration.
Bobleriet
I Bobleriet kan du lave sæbebobler i lange baner. Herinde kan du lære om videnskaben bag sæbebobler og opleve det fantastiske syn af forbløffende store sæbebobler. I midten af udstillingen er der nemlig et hyggeligt siddeområde, hvor du kan læne dig tilbage, og nyde synet af de farvestrålende bobler.
Spis dig mæt på SMASK
Når det er tid til en pause fra alle fornøjelserne og aktiviteterne, kan du trække dig tilbage og nyde maden ved SMASK – Experimentariums forunderlige spisested på 1. sal. Menuen i SMASK byder på retter, du kender, såvel som nye smagsoplevelser. Her er både sandwiches, sprøde serveringer, søde fristelser, snacks og meget mere. Så få stillet din sult i det finurligt spiserum, hvor der er plads til samtaler og SMASKerier.