Oplev LANGELANDSLINJEN
Oplev LANGELANDSLINJEN
Velkommen ombord
LANGELANDSLINJEN sejler med de to færger M/F Langeland og M/F Lolland.
Færgerne sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland. Overfarten tager kun 45 minutter og vi ser frem til at kunne byde dig velkommen ombord.
Ombord på LANGELANDSLINJENs færger kan du læne dig tilbage, slappe af og nyde overfarten, imens du skyder genvej over Langelandsbæltet.
Melder sulten sig undervejs, så finder du både PROVIANTEN og BARISTA’S COFFEE SHOP ombord. Her kan du stille den værste sult med udvalgte retter eller du kan nyde en kop lækker kvalitetskaffe.
Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord!
Ny energi på rejsen
Spis godt ombord
Vi tilbyder et varieret udvalg af lækker mad og forfriskende drikke.
Det er muligt at få stillet den lille såvel som store sult.
På menukortet finder du alt fra lækkert smørrebrød, til hjemmelavede burgere og franske hotdogs.
Vi kan også byde på en god kop økologisk kvalitetskaffe, og et stykke syndig kage dertil.
Nu kan du møde Thise ombord
Thise er ny leverandør på LANGELANDSLINJEN
I januar 2022 byder vi Thise Mejeri velkommen som vores nye leverandør. Vi er fuld af glæde og stolthed over at tage imod endnu et lækkert brand med friske kvalitetsprodukter.
Thise har en god historie med sig i bagagen. Produkterne er 100 procent økologiske, og nøgleord som dyrevelfærd og bæredygtighed er øverst på prioriteringslisten.
Ombord på vores færger kan I glæde jer til at opleve Thises produkter lige fra mælk til ost og mange andre velsmagende mejeriprodukter, hvor der er kræset om detaljerne.
Bestil mad til grupperejsen
Din grupperejse
Bestil mad til en gruppe på over 10 personer
Kan vi byde på et frisksmurt rundstykke og en dampende varm, økologisk kop kaffe til den tidlige morgen? Lækkert smørrebrød eller lune frikadeller med kartoffelsalat til aftensmaden?
Vær på forkant, og få bestilt mad til din grupperejse i god tid!
Så kan I være sikre på, at I får lige præcis det I ønsker.